Dengang i 1986 da kronprins Frederik blev Rigsforstander

I 1986 blev kronprins Frederik 18 år og ifølge Grundloven skulle han derfor introduceres i Statsrådet som dronningens stedfortræder i regentrollen. Når hun ikke kan være regent, fx. ved udlandsrejser,, så træder rigsforstanderen til.

Som der står i Danmarks Riges Grundlovs §§ 7,8,9 og 17, så skal tronfølgeren tage plads i Statsrådet ved sit fyldte 18. år.

Kronprins Frederik indtrådte i 1986 i Statsrådet da han fyldte 18 år (video af Søren Grinderslev).

I Grundlovens paragraf 7-9 og 17 står der følgende om tronfølgeren:

Disse paragraffer skal dog ikke tages for pålydende ifølge Folketinget. Derfor har Folketinget udgivet en ny version af Grundloven med kommentarer, som noget misvisende er blevet døbt “Min Grundlov”. Det fremgår klart af Min Grundlovs kommentering af paragraf 9 at der er tale om at regenten, eller i tilfælde af fravær, en rigsforstander, regerer landet.

Bemærk at Min Grundlov laver en fejl ved at lægge en ekstra sætning til i Grundlovens § 17, stk. 2. Det virker til at være en simpel fejl, for Min Grundlovs kommentering af paragraffens stk. 2 er helt enslydende med selve paragraffen i Grundloven. Men ikke desto mindre er det fejlinformering af befolkningen, for der fejlinformeres om hvad der faktuelt står i Grundloven.

Men hvad og hvordan er det så at denne regent eller vedkommendes stedfortræder ‘regerer’ regeringen?

På det område er Grundloven forholdsvis klar, for det får man svar på i paragrafferne 12 til 14. Regenten har simpelthen den højeste myndighed som udøves gennem ministrene. Ministrene holdes ansvarlige, modsat regenten der er fredhellig og ikke kan straffes (men hvad nu hvis regenten ikke overholder Grundloven?). Og så er det ifølge Grundloven regenten der udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre og bestemmer antallet af ministre og forretningernes fordeling imellem dem. Ingen lov er gyldig med mindre regenten har underskrevet disse.

Men det er så her at Folketinget ifølge det fuldstændigt ikke-juridiske dokument Min Grundlov vil bilde befolkningen ind, at det bare er for sjov, at der står sådan i Grundloven. I Folketingets kommentering står der nemlig det påstulerende “Men i virkeligheden er det ikke sådan”.

Hvis det ikke er sådan, så kunne det jo være interessant at vide hvornår at Min Grundlov trådte i kraft og erstattede selve Danmarks Riges Grundlov?

Derfor kan man ringe til Justitsministeriet forfatnings-jurister og bede om at få at vide hvornår at Grundloven blev ændret. Altså hvilken dato Grundloven blev ændret, eller fortolkningen af den blev ændret, siden den blev vedtaget i 1953. Man må formode at landets bedste jurister var med til at udfærdige den Grundlov som trådte i kraft d. 5. juni 1953, samme dag som kong Frederik 9. underskrev den. Og man må også formode at Grundloven skulle forstås som den blev skrevet i 1953, ellers har vi ikke nogle særligt dygtige jurister i Danmark.

Telefonnummeret til Justitsministeriet er 72 26 84 00 og man kan jo passende bede om at snakke med enten Lovråd Carsten Madsen, Afdelingschef i Lovafdelingen Anders Sparholt Jørgensen, eller kontorchefen for Stats- og menneskeretskontoret Christian Fuglsang. Uanset hvem man får fat på, så vil vedkommende ende samtalen med at man bør sende dem en e-mail, som bliver besvaret med et ikke-svar, altså en masse tekst som man overhovedet ikke bliver klogere af. Og nogen dato kan man heller ikke få, for der findes ikke nogen begivenheder, såsom højesteretsdomme, vedtagelser fra EU, eller sågar terrorhandlinger, som retfærdiggør Folketingets Min Grundlov fortolkning af Grundloven.

Det er ikke underligt at statsrådsmøderne er hemmelige, hvis det er der at alle de vigtige beslutninger bliver taget, men at folket bliver bildt ind at det er det ikke!

Summa summarum, dronningen er formelt stadig den der har magten i Danmark, om end hun ikke fremstår som den med magten. Men det er jo også mindre belastende og lettere at regere på den måde, for så skal man ikke stå til ansvar for noget som helst, heller ikke hvis Grundloven ikke overholdes. Til gengæld kan man altid ofre sine ministre, hvis noget går galt.

Det giver jo så også en forklaring på to vigtige spørgsmål: Det ene er, hvorfor en nyvalgt regering aldrig overholder sine valgløfter? Tænk bare på SVM regeringen! Det andet er, hvorfor ingen bliver draget til ansvar for de mange grundlovsbrud som indtraf under corona-tiden, og hvorfor statsministeren stadig hedder Mette Frederiksen og Rigspolitichefen Thorkild Fogde.

I den forbindelse har det været interessant at iagttage at tidligere Fødevarer- og fiskeriminister Mogens Jensen var den eneste der blev fyret som følge af Minkskandalen. Til gengæld var han også den eneste der reagerede nogenlunde rationelt, set fra befolkningens synspunkt, ved at iværksætte en intern undersøgelse i sit ministerie og fremlægge det i en rapport kun 2 uger efter pressemødet, hvor statsminister Mette Frederiksen fortalte at alle mink skulle slås ihjel. Det fortryder Mogens Jensen muligvis i dag, for det viste at han ikke havde læst den Grundlov ordentligt, som han underskrev på sin første arbejdsdag i Folketinget, da han i sin tid blev valgt ind.

For ethvert folketingsmedlem bliver bedt om at overholde Grundloven (ikke Min Grundlov!) når han eller hun bliver valgt ind i Folketinget, for sådan står der i Grundlovens paragraf 32, stk. 7.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *