Dengang i 1986 da kronprins Frederik blev Rigsforstander

I 1986 blev kronprins Frederik 18 år og ifølge Grundloven skulle han derfor introduceres i Statsrådet som dronningens stedfortræder i regentrollen. Når hun ikke kan være regent, fx. ved udlandsrejser,, så træder rigsforstanderen til.

Som der står i Danmarks Riges Grundlovs §§ 7,8,9 og 17, så skal tronfølgeren tage plads i Statsrådet ved sit fyldte 18. år.

Kronprins Frederik indtrådte i 1986 i Statsrådet da han fyldte 18 år (video af Søren Grinderslev).

I Grundlovens paragraf 7-9 og 17 står der følgende om tronfølgeren:

Disse paragraffer skal dog ikke tages for pålydende ifølge Folketinget. Derfor har Folketinget udgivet en ny version af Grundloven med kommentarer, som noget misvisende er blevet døbt “Min Grundlov”. Det fremgår klart af Min Grundlovs kommentering af paragraf 9 at der er tale om at regenten, eller i tilfælde af fravær, en rigsforstander, regerer landet.

Bemærk at Min Grundlov laver en fejl ved at lægge en ekstra sætning til i Grundlovens § 17, stk. 2. Det virker til at være en simpel fejl, for Min Grundlovs kommentering af paragraffens stk. 2 er helt enslydende med selve paragraffen i Grundloven. Men ikke desto mindre er det fejlinformering af befolkningen, for der fejlinformeres om hvad der faktuelt står i Grundloven.

Men hvad og hvordan er det så at denne regent eller vedkommendes stedfortræder ‘regerer’ regeringen?

På det område er Grundloven forholdsvis klar, for det får man svar på i paragrafferne 12 til 14. Regenten har simpelthen den højeste myndighed som udøves gennem ministrene. Ministrene holdes ansvarlige, modsat regenten der er fredhellig og ikke kan straffes (men hvad nu hvis regenten ikke overholder Grundloven?). Og så er det ifølge Grundloven regenten der udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre og bestemmer antallet af ministre og forretningernes fordeling imellem dem. Ingen lov er gyldig med mindre regenten har underskrevet disse.

Men det er så her at Folketinget ifølge det fuldstændigt ikke-juridiske dokument Min Grundlov vil bilde befolkningen ind, at det bare er for sjov, at der står sådan i Grundloven. I Folketingets kommentering står der nemlig det påstulerende “Men i virkeligheden er det ikke sådan”.

Hvis det ikke er sådan, så kunne det jo være interessant at vide hvornår at Min Grundlov trådte i kraft og erstattede selve Danmarks Riges Grundlov?

Derfor kan man ringe til Justitsministeriet forfatnings-jurister og bede om at få at vide hvornår at Grundloven blev ændret. Altså hvilken dato Grundloven blev ændret, eller fortolkningen af den blev ændret, siden den blev vedtaget i 1953. Man må formode at landets bedste jurister var med til at udfærdige den Grundlov som trådte i kraft d. 5. juni 1953, samme dag som kong Frederik 9. underskrev den. Og man må også formode at Grundloven skulle forstås som den blev skrevet i 1953, ellers har vi ikke nogle særligt dygtige jurister i Danmark.

Telefonnummeret til Justitsministeriet er 72 26 84 00 og man kan jo passende bede om at snakke med enten Lovråd Carsten Madsen, Afdelingschef i Lovafdelingen Anders Sparholt Jørgensen, eller kontorchefen for Stats- og menneskeretskontoret Christian Fuglsang. Uanset hvem man får fat på, så vil vedkommende ende samtalen med at man bør sende dem en e-mail, som bliver besvaret med et ikke-svar, altså en masse tekst som man overhovedet ikke bliver klogere af. Og nogen dato kan man heller ikke få, for der findes ikke nogen begivenheder, såsom højesteretsdomme, vedtagelser fra EU, eller sågar terrorhandlinger, som retfærdiggør Folketingets Min Grundlov fortolkning af Grundloven.

Det er ikke underligt at statsrådsmøderne er hemmelige, hvis det er der at alle de vigtige beslutninger bliver taget, men at folket bliver bildt ind at det er det ikke!

Summa summarum, dronningen er formelt stadig den der har magten i Danmark, om end hun ikke fremstår som den med magten. Men det er jo også mindre belastende og lettere at regere på den måde, for så skal man ikke stå til ansvar for noget som helst, heller ikke hvis Grundloven ikke overholdes. Til gengæld kan man altid ofre sine ministre, hvis noget går galt.

Det giver jo så også en forklaring på to vigtige spørgsmål: Det ene er, hvorfor en nyvalgt regering aldrig overholder sine valgløfter? Tænk bare på SVM regeringen! Det andet er, hvorfor ingen bliver draget til ansvar for de mange grundlovsbrud som indtraf under corona-tiden, og hvorfor statsministeren stadig hedder Mette Frederiksen og Rigspolitichefen Thorkild Fogde.

I den forbindelse har det været interessant at iagttage at tidligere Fødevarer- og fiskeriminister Mogens Jensen var den eneste der blev fyret som følge af Minkskandalen. Til gengæld var han også den eneste der reagerede nogenlunde rationelt, set fra befolkningens synspunkt, ved at iværksætte en intern undersøgelse i sit ministerie og fremlægge det i en rapport kun 2 uger efter pressemødet, hvor statsminister Mette Frederiksen fortalte at alle mink skulle slås ihjel. Det fortryder Mogens Jensen muligvis i dag, for det viste at han ikke havde læst den Grundlov ordentligt, som han underskrev på sin første arbejdsdag i Folketinget, da han i sin tid blev valgt ind.

For ethvert folketingsmedlem bliver bedt om at overholde Grundloven (ikke Min Grundlov!) når han eller hun bliver valgt ind i Folketinget, for sådan står der i Grundlovens paragraf 32, stk. 7.

Flemmings afsluttende tale i retssag om Jovans retsprotokol

Her kan du høre Flemming Blichers afsluttende bemærkninger i den sag, hvor han i Østre Landsret bliver idømt 7 dages betinget fængsel for, at have medvirket til, at Jovan Tasevski kiggede, og rettede, i Københavns Byrets retsprotokol.

Jovan Tasevski, der af retten anses for den der har begået overtrædelsen, bliver ikke straffet i sagen. Derimod må Flemming Blicher for første gang i sit liv leve med en plettet straffeattest for at have medvirket.

Vilkårligheden i det danske retssystem er total. Den som begår det, som retten anser for at være en forbrydelse, han går fri, mens den som kigger på, skal have en betinget fængselsdom.

Jovan fik den 27. marts 2023 et påtalefrafald fra politiets anklagemyndighed, hvilket betyder at han ikke vil blive retsforfulgt i sagen:

Af en eller anden grund, så mener den samme anklagemyndighed at Flemming Blicher skal straffes. Anklagemyndigheden ville endda have byretsdommen skærpet, hvilket landsdommerne dog ikke efterkom, men i stedet stadfæstede de dommen fra Københavns Byret:

Det er vigtigt at Flemming ikke blev kendt skyldig i at tage billeder af retsprotokollen, da retten ikke fandt det bevist at han havde taget billeder, men at han medvirkede til at Jovan skrev i protokollen.

Ovenstående dom fra byretten blev d. 28. august 2023 stadfæstet af landsretten.

Flemming vil nu undersøge muligheden for at prøve dommen i højesteret, hvilket afhænger om han kan overbevise procesbevillingsnævnet om det principielt forkerte i, at anvende straffelovens § 263 i til at dømme ham.

Denne paragraf tilhører straffelovens Kapitel 27, som lyder overskriften “Freds- og æreskrænkelser”. Oversat til godt gammelt dansk så mener både Københavns Byret og Østre Landsret at det er helt korrekt at Flemming Blicher idømmes fængsel for at have freds- og æreskrænket Domstolsstyrelsens IT-system!

Tyg lige lidt på den: Flemming Blicher har krænket Domstolsstyrelsens IT-system og fået en betinget fængselsdom for det! Godt han ikke slog 15-17 millioner mink ihjel, lukkede 6000 arbejdspladser, lagde hundredevis af minkavleres livsværk i ruiner, og forhalede deres erstatninger i det uendelige; For tænk så hvad det kunne være blevet for en dom jeg ville have fået!?!

Se Flemming og Jovan kommentere sagen umiddelbart efter stadfæstelsen af dommen:

Også Peer Brændgaard kommenterer sagen i slutningen af denne video optaget d. 28. august foran Østre Landsret.

Se Peer Brændgaards artikel “Dom bekræfter hypotese om sammensværgelse i magtsystemet” ved at følge dette link.

Inden retssagen havde Flemming kontaktet de fleste af landets store dagblade, men ingen af dem valgte at dukke op til retssagen, og ingen af dem har indtil videre skrevet noget som helst om denne sag.

Nøjagtigt som da Frihedslisten stillede op til Folketingsvalg i alle landets 10 storkredse, sendte en pressemeddelelse ud til 1400 journalister og redaktører, men ingen af dem valgte at kontakte partiets formand, Flemming Blicher, i løbet af valgkampen. Du kan se pressemeddelelsen i dette blogoplæg. Der var en enkelt undtagelse nemlig Den Uafhængige, som ville have at jeg skulle deltage i en udsendelse, MEN FØRST EFTER AT VALGET VAR OVERSTÅET! Se link her til video-opdatering af valget set fra Frihedslistens synspunkt.

Der vil komme en dag hvor dagspressen ikke længere er i hænderne på netop den dybe stat, som Flemming Blicher har sat sig for at bekæmpe, og så vil der være mange røde ører på journalister og redaktører rundt om i landet.

Indtil den dag, så har journalisterne kronede dage, især de mange der arbejder for politikerne og myndighederne. Alene i Københavns Kommune er der over 100 journalister ansat, se link Københavns Kommune her, og link til mediet Journalista her!

I mellemtiden bliver der flere og flere som vågner op og påbegynder arbejdet med at af-korrumpere Danmark. Vil du hjælpe med dette arbejde, eller vil du lade andre redde landet fra forfald? – Du kan altid starte blødt med at støtte Flemming Blicher, ved at købe hans bog her!

Pressemeddelelse 15. juni 2023

Illusionen om Danmark – Del 1 – De 3 Tabte År

Ny bogudgivelse om coronahåndteringen, coronaskeptikerne og demokratiets tilstand


Flemming Blicher – en af de centrale skikkelser i demonstrationerne mod regeringens coronapolitik – har netop udgivet en bog, der nuancerer billedet af coronaskeptikerne og deres kritik af både myndighederne og landets medier.

Coronaskeptikerne, denne mangfoldige gruppe af kritiske borgere, er uden sidestykke den mest udskammede og stigmatiserede del af befolkningen gennem de seneste 3 år.

Forfatteren bruger bogen til at levere slagkraftig dokumentation og sammenhængskraft, for at komme ned under den polerede overflade. Bogen er en invitation til læseren om at se tingene fra en hidtil uset vinkel – for de fleste læsere i hvert fald! Flemming Blicher er et kendt ansigt blandt coronaskeptikerne, og han har været med til at arrangere demonstrationer, der spænder fra de første spæde dage med coronarestriktioner til demonstrationer mod regeringens Ukraine politik.

I “Illusionen om Danmark” tager forfatteren fat netop der, hvor han selv har været med til at præge tingenes gang, nemlig omkring demonstrationer og anden politisk aktivisme.

Der arbejdes grundigt rundt om emnerne, og et stort antal kildeangivelser leveres til understøttelse af gennemgangen, af næsten 2 års favntag med corona, samt 1 år med en fatal og ødelæggende krig i Ukraine.

Forfatteren går til opgaven med stor ihærdighed, for at servere den side af sagen, der ellers kun viser sig for dem, der i udgangspunktet stiller sig kritisk overfor politikernes og myndighedernes vante fortællinger.

Bogens særlige styrke ligger i forfatterens evne til at fremvise den bagvedliggende sammenhængskraft, som ofte bliver formidlet under ringe kår, når emner som corona, minksag, spionsag og Ukraine debatteres i forhold til alternative argumenter. For disse emner debatteres stort set altid adskilt fra hinanden og kun sjældent i en sammenhæng.

Hvorvidt forfatteren får succes med projektet og lykkes med at nå ind til nogle af tvivlerne, vil kun tiden vise. Der er under alle omstændigheder lagt i ovnen til endnu et par udgivelser, idet forfatteren allerede nu barsler med del 2 og del 3 i serien “Illusionen om Danmark”, hvor del 1 bærer undertitlen “De 3 Tabte År ”.

Bogen kan købes i Danmarks næststørste online boghandel, William Dam, KLIK HER, samt på forfatterens egen hjemmeside, KLIK HER.

Bogen “Illusionen om Danmark” er på vej!

Det er mere energi- og tidskrævende at skrive en bog, få læst korrektur, sat den op, og udgivet, end jeg nogensinde havde kunnet forestille mig.

Derfor er det også en særlig glæde at arbejdet nu er vel overstået, og der kun mangler de sidste småting, inden den ryger i trykken.

Jeg regner med at bogen er klar til salg i midten af maj 2023.

Tusind tak til alle der har støttet projektet <3