Pressemeddelelse 15. juni 2023

Illusionen om Danmark – Del 1 – De 3 Tabte År

Ny bogudgivelse om coronahåndteringen, coronaskeptikerne og demokratiets tilstand


Flemming Blicher – en af de centrale skikkelser i demonstrationerne mod regeringens coronapolitik – har netop udgivet en bog, der nuancerer billedet af coronaskeptikerne og deres kritik af både myndighederne og landets medier.

Coronaskeptikerne, denne mangfoldige gruppe af kritiske borgere, er uden sidestykke den mest udskammede og stigmatiserede del af befolkningen gennem de seneste 3 år.

Forfatteren bruger bogen til at levere slagkraftig dokumentation og sammenhængskraft, for at komme ned under den polerede overflade. Bogen er en invitation til læseren om at se tingene fra en hidtil uset vinkel – for de fleste læsere i hvert fald! Flemming Blicher er et kendt ansigt blandt coronaskeptikerne, og han har været med til at arrangere demonstrationer, der spænder fra de første spæde dage med coronarestriktioner til demonstrationer mod regeringens Ukraine politik.

I “Illusionen om Danmark” tager forfatteren fat netop der, hvor han selv har været med til at præge tingenes gang, nemlig omkring demonstrationer og anden politisk aktivisme.

Der arbejdes grundigt rundt om emnerne, og et stort antal kildeangivelser leveres til understøttelse af gennemgangen, af næsten 2 års favntag med corona, samt 1 år med en fatal og ødelæggende krig i Ukraine.

Forfatteren går til opgaven med stor ihærdighed, for at servere den side af sagen, der ellers kun viser sig for dem, der i udgangspunktet stiller sig kritisk overfor politikernes og myndighedernes vante fortællinger.

Bogens særlige styrke ligger i forfatterens evne til at fremvise den bagvedliggende sammenhængskraft, som ofte bliver formidlet under ringe kår, når emner som corona, minksag, spionsag og Ukraine debatteres i forhold til alternative argumenter. For disse emner debatteres stort set altid adskilt fra hinanden og kun sjældent i en sammenhæng.

Hvorvidt forfatteren får succes med projektet og lykkes med at nå ind til nogle af tvivlerne, vil kun tiden vise. Der er under alle omstændigheder lagt i ovnen til endnu et par udgivelser, idet forfatteren allerede nu barsler med del 2 og del 3 i serien “Illusionen om Danmark”, hvor del 1 bærer undertitlen “De 3 Tabte År ”.

Bogen kan købes i Danmarks næststørste online boghandel, William Dam, KLIK HER, samt på forfatterens egen hjemmeside, KLIK HER.

One Reply to “Pressemeddelelse 15. juni 2023”

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *